Guidet tur til Hagia Sophia med billet

Istanbul E-pass inkluderer turen til Hagia Sophia med billet og en engelsktalende professionel guide. For detaljer, se venligst "Åbningstider & mødested".

Hagia Sophias af Istanbul

Forestil dig et bygningsværk, der har stået samme sted i 1500 år, det fornemmeste tempel for to religioner. Hovedkvarteret for den ortodokse kristendom og den første moské i Istanbul. Det blev opført på kun 5 år. Dens kuppel var den største kuppel i verden med 55,60 i højde og 31,87 i diameter i 800 år. Skildringer af religionerne side om side. Kroningssted for de romerske kejsere. Det var mødestedet for sultanen og hans folk. Det er den berømte Hagia Sophia i Istanbul.

Hvad tid åbner Hagia Sophia?

Den er åben hver dag mellem 09:00 - 19:00.

Er der et entrégebyr for Hagia Sophia-moskéen?

Entre-billet er inkluderet i den guidede tur.

Hvor ligger Hagia Sophia?

Den ligger midt i den gamle by og er nem at komme til med offentlig transport.

Fra hotellerne i den gamle by; Tag T1-svævebanen til Sultanahmet svævebanestation. Derfra tager det 5 minutter at gå.

Fra hotellerne i Taksim; Tag kabelbanen (F1-linjen) fra Taksim-pladsen til Kabatas. Tag derefter T1-svævebanen til Sultanahmet svævebanestation. Det er 2-3 minutters gang fra stationen for at nå derhen.

Fra hotellerne i Sultanahmet; Det ligger inden for gåafstand fra de fleste hoteller i området omkring Sultanahmet.

Hvor lang tid tager det at besøge Hagia Sophia, og hvad er det bedste tidspunkt?

Du kan besøge den på egen hånd på 15-20 minutter. Guidede ture tager omkring 30 minutter fra udenfor. Der er mange små detaljer i denne bygning. Da den fungerer som moské i dag, skal man være opmærksom på bønnetiderne. Tidlig morgen vil være et fremragende tidspunkt at tage derhen.

Hagia Sophia-historie

De fleste rejsende forveksler den berømte Blå Moské med Hagia Sophia. Inklusive Topkapi-paladset, et af de mest besøgte steder i Istanbul, står disse tre bygninger på UNESCO's verdensarvsliste. Når de ligger over for hinanden, er den mest betydningsfulde forskel mellem disse bygninger antallet af minareter. Et minaret er et tårn ved siden af moskéen. Tårnets primære formål var at kalde til bøn i de gamle dage før microphonesystemet. Den Blå Moské har 6 minareter. Hagia Sophia har 4 minareter. Ud over antallet af minareter er en anden forskel historien. Den Blå Moské er en osmannisk konstruktion, mens Hagia Sophia er ældre og er en romersk konstruktion, hvor forskellen mellem dem er omkring 1100 år.

Hvordan fik Hagia Sophia sit navn?

Bygningen er kendt under forskellige navne afhængigt af region og sprog. På tyrkisk kaldes den Ayasofya, mens den på engelsk ofte fejlagtigt kaldes St. Sophia. Det skaber forvirring, da mange tror, at navnet stammer fra en helgen ved navn Sophia. Det oprindelige navn, Hagia Sophia, kommer imidlertid fra oldgræsk og betyder "guddommelig visdom". Dette navn afspejler bygningens hengivenhed til Jesus Kristus, som symboliserer Hans guddommelige visdom i stedet for at ære en bestemt helgen.

Før den blev kendt som Hagia Sophia, var bygningens oprindelige navn Megalo Ecclesia, som oversættes til "Stor kirke" eller "Mega-kirke". Denne titel beskrev dens status som den centrale kirke i den ortodokse kristendom. Inde i bygningen kan besøgende stadig betragte de indviklede mosaikker, hvoraf én viser Justinian i, der præsenterer en model af kirken, og Konstantin den Store, der tilbyder en model af byen til Jesus og Maria—en tradition i den romerske tid for kejsere, der lod opføre store bygningsværker.

Fra den osmanniske periode har Hagia Sophia også imponerende kalligrafi, især de hellige navne på islam, som prydede bygningen i over 150 år. Denne kombination af kristne mosaikker og islamisk kalligrafi fremhæver bygningens overgang mellem to store religioner og kulturer.

Satte en viking sit præg på Hagia Sophia?

Et spændende stykke historie findes i form af vikingegraffiti, der er fundet i Hagia Sophia. I det 11. århundrede indgravede en vikinge-soldat ved navn Haldvan sit navn i et af gallerierne på anden sal i bygningen. Denne gamle graffiti er stadig synlig i dag og giver et glimt af de alsidige besøgende, der gennem århundreder har passeret forbi Hagia Sophia. Haldvans spor er en påmindelse om nordboernes tilstedeværelse i det byzantinske Konstantinopel, hvor de ofte tjente som lejesoldater i Varangian Guard og beskyttede de byzantinske kejsere.

Hvor mange Hagia Sophia'er blev bygget gennem historien?

Gennem historien var der 3 Hagia Sophia'er. Konstantin den Store gav ordre til den første kirke i det 4. århundrede e.Kr., lige efter han erklærede Istanbul som Romerrigets hovedstad. Han ønskede at vise den nye religions storhed, så den første kirke var en vigtig konstruktion. Men da kirken var bygget af træ, blev den ødelagt i en brand.

Da den første kirke blev ødelagt, beordrede Theodosius II den anden kirke. Opførelsen begyndte i det 5. århundrede, men denne kirke blev nedrevet under Nika-oprørene i det 6. århundrede.

Den endelige opførelse begyndte i året 532 og blev færdiggjort i 537. I løbet af en kort byggeperiode på 5 år begyndte bygningen at fungere som en kirke. Nogle kilder siger, at 10.000 mennesker arbejdede på opførelsen for at gøre den færdig på så kort tid. Arkitekterne var isidorus af Miletos og Anthemius af Tralles, begge fra den vestlige del af Tyrkiet.

Hvordan gik Hagia Sophia fra kirke til moské?

Efter sin opførelse fungerede bygningen som en kirke indtil den osmanniske æra. Det Osmanniske Rige erobrede byen Istanbul i 1453. Sultan Mehmed Erobreren gav ordre til, at Hagia Sophia skulle omdannes til en moské. Med sultanens ordre blev ansigterne på mosaikkerne inde i bygningen dækket, der blev tilføjet minareter, og en ny Mihrab (nissen, der angiver retningen mod Makkah) blev installeret. Indtil republikperioden tjente bygningen som en moské. I 1935 blev denne historiske moské omdannet til et museum efter ordre fra parlamentet.

Da den først blev et museum, blev mosaikkernes ansigter afdækket igen. I dag kan besøgende stadig se symbolerne på to religioner side om side, hvilket gør stedet til et fremragende sted at forstå tolerance og samhørighed.

Hvilke ændringer skete der i 2020, da Hagia Sophia genåbnede som en moské?

I 2020 gennemgik Hagia Sophia en betydelig forandring, da den officielt blev tilbageført fra et museum til en fungerende moské ved et præsidentielt dekret. Dette markerede tredje gang i dens lange historie, at Hagia Sophia var blevet brugt som et sted for tilbedelse, og den vendte tilbage til sine islamiske rødder efter at have fungeret som museum i 85 år. Som i alle moskéer i Tyrkiet kan besøgende nu gå ind i bygningen mellem morgen- og aftenbønnerne. Beslutningen blev mødt med både nationale og internationale reaktioner, da Hagia Sophia har stor kulturel og religiøs betydning for både kristne og muslimer.

Hvad er påklædningsreglerne for at besøge Hagia Sophia?

Når du besøger Hagia Sophia, er det vigtigt at følge den traditionelle påklædningskode, som overholdes i alle moskéer i Tyrkiet. Kvinder skal dække deres hår og bære lange nederdele eller løse bukser for at holde en sømmelig fremtoning, mens mænd skal sikre, at deres shorts falder under knæet. Derudover skal alle besøgende tage deres sko af, før de går ind i bønneområdet.

I sin periode som museum var bønner ikke tilladt inde i bygningen. Men da den har genoptaget sin rolle som moské, kan bønner nu udføres frit i løbet af de fastsatte tider. Uanset om du besøger som turist eller for at bede, har Hagia Sophias nye funktion skabt et rum, hvor både tilbedere og sightseeinggæster kan værdsætte dens dybe religiøse og historiske betydning.

Hvad var Hagia Sophia, før den blev til en moské?

Før Hagia Sophia blev en moské, var den en kristen domkirke kendt som Kirken for Hagia Sophia, hvilket betyder "hellig visdom" på græsk. Bygningen blev bestilt af den byzantinske kejser Justinian i og færdiggjort i 537 e.Kr. Det var verdens største domkirke i næsten 1.000 år og fungerede som centrum for den østlige ortodokse kristendom, hvor den spillede en vital rolle i religiøst og politisk liv i det byzantinske rige. Bygningen var kendt for sin enorme kuppel og innovative arkitektoniske design, som symboliserede imperiets rigdom og magt.

i 1453, da det Osmanniske Rige erobrede Konstantinopel (nu Istanbul), omdannede sultan Mehmed II domkirken til en moské. Under denne overgang blev der tilføjet islamiske træk som minareter, en mihrab (bøn-niche) og kalligrafiske paneler, mens nogle kristne mosaikker blev dækket til eller fjernet. Dette markerede begyndelsen på Hagia Sophias lange historie som moské, som fortsatte indtil den blev et museum i 1935.

Hvad er forskellene mellem Hagia Sophia, Aya Sophia og Saint Sophia?

Selvom navnene Hagia Sophia, Aya Sophia og Saint Sophia ofte bruges om hverandre, henviser de til den samme bygning, men i forskellige sproglige sammenhænge:

• Hagia Sophia: Dette er det græske navn, der oversættes til "Hellig visdom." Det er det mest almindeligt anvendte udtryk internationalt, især i historiske og akademiske sammenhænge.
• Aya Sophia: Dette er den tyrkiske version af navnet, som blev taget i brug efter den osmanniske erobring af Konstantinopel. Det er udbredt i Tyrkiet og blandt tyrkisktalende.
• Saint Sophia: Dette er en oversættelse, som især bruges i vestlige sprog og sammenhænge. Det afspejler den samme betydning – "Hellig visdom" – men "Saint"-delen er mere almindelig i engelsktalende lande.

På trods af disse navnevariationer henviser de alle til den samme ikoniske bygning i istanbul, kendt for sin rige historie som en kristen domkirke, en moské og nu et betydningsfuldt kulturelt symbol.

Hvad er Hagia Sophia nu – en moské eller et museum?

I juli 2020 er Hagia Sophia endnu engang blevet en moské. Denne ændring blev annonceret efter en tyrkisk domstolsafgørelse, der ophævede dens status som museum—en status den havde haft siden 1935—under en sekulær regering ledet af Mustafa Kemal Ataturk. Beslutningen om at tilbageføre den til en moské har skabt debat både i Tyrkiet og internationalt på grund af bygningens kulturelle og historiske betydning for flere religioner.

Selvom den fungerer som moské i dag, forbliver Hagia Sophia åben for besøgende af alle trosretninger, ligesom mange andre moskéer i Tyrkiet. Der er dog blevet lavet ændringer, såsom at dække noget kristen ikonografi under bønner. På trods af skiftet i dens religiøse rolle har Hagia Sophia stadig enorm værdi som historisk monument og afspejler både dens kristne byzantinske og islamiske osmanniske fortid.

Hvad er der inde i Hagia Sophia?

Inde i Hagia Sophia kan du se en fascinerende blanding af kristen og islamisk kunst og arkitektur, som afspejler bygningens komplekse historie. De vigtigste kendetegn inkluderer:

• Kuppelen: Den centrale kuppel, som er en af de største i verden, er et mesterværk i byzantinsk arkitektur og rager mere end 55 meter over gulvet. Dens storhed og højde skaber en følelse af ærefrygt for besøgende.
• Kristne mosaikker: Selvom mange mosaikker blev dækket til eller fjernet under den osmanniske periode, er flere byzantinske mosaikker, der skildrer Jesus Kristus, Jomfru Maria og forskellige helgener, blevet afdækket og restaureret. Det giver et glimt af bygningens tid som domkirke.
• Islamisk kalligrafi: Store, cirkulære paneler indskrevet med arabisk kalligrafi fylder tydeligt i interiøret. Disse inskriptioner omfatter navnene på Allah, Muhammad og de første fire kaliffer i islam, som blev tilføjet i den periode, hvor bygningen fungerede som moské.
• Mihrab og minbar: Mihrab (nissen, der angiver retningen mod Mekka) og minbar (prædikestolen) blev tilføjet, da Hagia Sophia blev omdannet til en moské. De er afgørende elementer for muslimers bønner.
• Marmer-søjler og vægge: Hagia Sophia er også kendt for sin brug af farvet marmor fra hele det byzantinske imperium, hvilket bidrager til bygningens samlede imponerende udtryk.

Interiøret repræsenterer en unik arkitektonisk og kulturel blanding og symboliserer både byzantinske og osmanniske kunstneriske traditioner.

Hvilken arkitektonisk stil er Hagia Sophia kendt for?

Hagia Sophia er et anerkendt eksempel på byzantinsk arkitektur, hvor bygningens mest berømte træk er den enorme kuppel, der dominerer strukturen. Denne stil kendetegnes ved brugen af:

• Centrale kupler: Den innovative udformning af Hagia Sophias centrale kuppel, som ser ud til at svæve over kirkeskibet (nave), var en stor arkitektonisk bedrift på sin tid. Den påvirkede senere osmanniske moskéers udformning, herunder Den Blå Moské.
• Pendentiver: Disse trekantede konstruktioner gjorde det muligt at placere den store kuppel på en rektangulær base—en vigtig nyskabelse, der definerede byzantinsk arkitektur.
• Brug af lys: Arkitekterne indarbejdede dygtigt vinduer ved kuplens base, hvilket skabte illusionen om, at kuplen hænger ned fra himlen. Denne brug af lys til at skabe en følelse af det guddommelige blev et kendetegn ved byzantinske religiøse bygninger.
• Mosaikker og marmor: De indviklede mosaikker og de rigt farvede marmorvægge afspejler luksus og symbolik fra det byzantinske imperium med fokus på religiøse temaer og ikonografi.

Denne arkitektoniske stil påvirkede i høj grad de osmanniske arkitekter, som senere omdannede den til en moské, hvilket førte til dens unikke blanding af byzantinske og islamiske elementer.

Hvorfor er Hagia Sophia vigtig for både kristne og muslimer?

Hagia Sophia har stor betydning for både kristne og muslimer på grund af dens rolle i begge trosretningers religiøse historie. For kristne var den verdens største domkirke i næsten 1.000 år og fungerede som centrum for den østlige ortodokse kirke. Det var stedet for vigtige religiøse ceremonier, herunder kroningen af byzantinske kejsere, og dens mosaikker af Jesus Kristus og Jomfru Maria er ærværdige symboler på den kristne tro.

For muslimer blev Hagia Sophia efter erobringen af Konstantinopel i 1453 omdannet til en moské af sultan Mehmed II, hvilket symboliserede islam’s sejr over det byzantinske imperium. Bygningen blev en model for fremtidig osmannisk moskéarkitektur og inspirerede mange af Istanbuls mest berømte moskéer, såsom Suleymaniye-moskéen og Den Blå Moské. Tilføjelsen af islamisk kalligrafi, mihrab’en og minareterne afspejlede dens nye islamiske identitet.

Hagia Sophia repræsenterer krydsfeltet mellem to store verdensreligioner og er et stærkt symbol på både kristent og islamisk kulturelt arv. Den fortsatte brug og bevarelse afspejler dens rolle som en bro mellem fortid og nutid, Øst og Vest og to af verdens store religiøse traditioner.