Guidet tur i Hagia Sophia med billet

E-pass til Istanbul inkluderer billetter til Sankt Sophia (Hagia Sophia) med en professionel engelsktalende, guidet tur. For nærmere oplysninger, se afsnittet “Åbningstider & Mødetidspunkt”.

Hagia Sophia i Istanbul

Tænk, at der står en bygning samme sted i 1500 år, det øverste tempel for to religioner. Hovedsædet for den ortodokse kristendom og den første moské i Istanbul. Den blev bygget på kun 5 år. Dens kuppel var den største kuppel med 55,60 i højde og 31,87 i diameter i 800 år i verden. Skildringer af religionerne side om side. Kroningsplads for de romerske kejsere. Det var sultanens og hans folks mødested. Det er den berømte Hagia Sophia i Istanbul.

Hvornår åbner Hagia Sophia?

Den har åbent hver dag mellem 09:00 - 19:00.

Er der en entrégebyr for Hagia Sophia?

Entrébilletterne er inkluderet i den guidede tur.

Hvor ligger Hagia Sophia?

Den ligger midt i den gamle by og er nem at nå med offentlig transport.

Fra hoteller i den gamle by; Tag sporvogn T1 til Sultanahmet-holdepladsen. Derfra tager det 5 minutter at gå.

Fra hoteller i Taksim; Tag kabelbanen (F1-linjen) fra Taksim-pladsen til Kabatas. Tag derefter sporvogn T1 til Sultanahmet sporvognsstation. Det er 2-3 minutters gang fra stationen for at komme derhen.

Fra hoteller i Sultanahmet; Det er inden for gåafstand fra de fleste hoteller i Sultanahmet-området.

Hvor lang tid tager det at besøge Hagia Sophia, og hvad er det bedste tidspunkt?

Du kan besøge den på egen hånd på 15-20 minutter. Guidede ture tager omkring 30 minutter fra udenfor. Der er mange små detaljer i denne bygning. Da den fungerer som en moské i dag, bør man være opmærksom på bønnetiderne. Tidlig morgen ville være et fremragende tidspunkt at besøge den.

Hagia Sophias historie

De fleste rejsende forveksler den berømte Blå Moské med Hagia Sophia. Inklusive Topkapi-paladset, som er et af de mest besøgte steder i Istanbul, står disse tre bygninger på UNESCOs verdensarvsliste. Når de ligger over for hinanden, er den mest markante forskel mellem disse bygninger antallet af minareter. Et minaret er et tårn på siden af moskéen. Tårnets primære formål var at kalde til bøn i gamle dage før mikrofonanlægget. Den Blå Moské har 6 minareter. Hagia Sophia har 4 minareter. Ud over antallet af minareter er en anden forskel historien. Den Blå Moské er en osmannisk konstruktion, mens Hagia Sophia er ældre og er en romersk konstruktion, hvor forskellen mellem dem er på omkring 1100 år.

Hvordan gik Hagia Sophia fra kirke til moské?

Efter at bygningen blev opført, fungerede den som en kirke indtil den osmanniske tid. Det Osmanniske Rige erobrede byen Istanbul i 1453. Sultan Mehmed Erobreren gav ordre til, at Hagia Sophia skulle omdannes til en moské. Med sultanens ordre blev ansigterne på mosaikkerne inde i bygningen dækket, der blev tilføjet minareter, og en ny mihrab (nissen, der angiver retningen mod Mekka) blev installeret. Indtil republikperioden fungerede bygningen som en moské. I 1935 blev denne historiske moské omdannet til et museum på ordre fra parlamentet.

Da den først blev et museum, blev mosaikkernes ansigter afdækket igen. I dag kan besøgende stadig se symbolerne for to religioner side om side, hvilket gør den til et fremragende sted at forstå tolerance og samhørighed.

Hvilke ændringer skete der i 2020, da Hagia Sophia genåbnede som moské?

Hagia Sophia fungerer i dag som en moské, så adgangen kan ændre sig i løbet af bønnetiderne.

Hvad er påklædningsreglerne for at besøge Hagia Sophia?

Når du besøger Hagia Sophia, er det vigtigt at følge den traditionelle påklædningskode, som overholdes i alle moskéer i Tyrkiet. Kvinder skal have deres hår dækket og bære lange nederdele eller løse bukser for at bevare beskedenhed, mens mænd skal sørge for, at deres shorts går under knæet. Derudover skal alle besøgende tage deres sko af, før de går ind i bønneområdet.

I sin periode som museum var bønner ikke tilladt i bygningen. Men da den genoptog sin rolle som moské, kan bønner nu udføres frit i de udpegede tider. Uanset om du besøger som turist eller for at bede, har Hagia Sophias nye funktion skabt et rum, hvor både tilbedere og besøgende kan værdsætte dens dybe religiøse og historiske betydning.

Hvad er der indenfor i Hagia Sophia?

Inde i Hagia Sophia kan besøgende se dens store kuppel, marmorsøjler, islamisk kalligrafi og spor af byzantinske mosaikker. En guidet tur hjælper med at forklare disse detaljer samt bygningens byzantinske og osmanniske historie.

Hvilken arkitektonisk stil er Hagia Sophia kendt for?

Hagia Sophia er et velkendt eksempel på byzantinsk arkitektur, hvor dens mest berømte kendetegn er den massive kuppel, som dominerer bygningen. Denne stil kendetegnes af dens brug af:

• Centrale kupler: Den innovative udformning af Hagia Sophias centrale kuppel, som ser ud til at svæve over skibet, var en stor arkitektonisk bedrift på sin tid. Den kom til at påvirke senere osmanniske moskéers udformning, herunder Den Blå Moské.
• Sejl: Disse trekantede konstruktioner gjorde det muligt at placere den store kuppel på et rektangulært fundament, en nøgleinnovation der definerede byzantinsk arkitektur.
• Brug af lys: Arkitekterne indarbejdede dygtigt vinduer ved kuplens base, hvilket gav illusionen om, at kuplen er ophængt fra himlen. Denne brug af lys til at skabe en følelse af guddommelighed blev et kendetegn for byzantinske religiøse bygninger.
• Mosaikker og marmor: De detaljerede mosaikker og væggenes rigt farvede marmor afspejler luksus og symbolik fra det byzantinske rige med fokus på religiøse temaer og ikonografi.

Denne arkitektoniske stil påvirkede i høj grad de osmanniske arkitekter, som senere omdannede den til en moské, hvilket førte til dens unikke blanding af byzantinske og islamiske elementer.

Hvorfor er Hagia Sophia vigtig for både kristne og muslimer?

Hagia Sophia har dyb betydning for både kristne og muslimer på grund af sin rolle i begge troens religiøse historie. For kristne var den næsten i 1.000 år verdens største domkirke og fungerede som centrum for den østlige ortodokse kirke. Det var stedet for vigtige religiøse ceremonier, herunder kroningen af byzantinske kejsere, og dens mosaikker af Kristus og Jomfru Maria er ærede symboler på den kristne tro.

For muslimer blev Hagia Sophia efter erobringen af Konstantinopel i 1453 omdannet til en moské af sultan Mehmed ii, hvilket symboliserer islamens sejr over det byzantinske rige. Bygningen blev en model for senere osmannisk moskéarkitektur og inspirerede mange af Istanbuls mest berømte moskéer, såsom Süleymaniye og Den Blå Moské. Tilføjelsen af islamisk kalligrafi, mihrab’en og minareterne afspejlede dens nye islamiske identitet.

Hagia Sophia repræsenterer skæringspunktet mellem to store verdensreligioner og er et stærkt symbol for både kristen og islamisk kulturel arv. Dens fortsatte brug og bevaring afspejler dens rolle som en bro mellem fortid og nutid, øst og vest og to af verdens store religiøse traditioner.